Trapperne er ikke blevet malet i 18 år.

Hovedtrapper og bagtrapper er ikke blevet malet i snart 18 år og ifølge vedligeholdelsesplanen er det trapperne, der først bør udbedres. Ifølge vedligeholdelsesplanen var denne forbedring planlagt til at blive gennemført i 2020.

På Generalforsamlingen 2021 blev det derfor besluttet at igangsætte en renovering af både for- og bagtrapper. På den måde sikrer vi løbende, at vores ejendom er i god stand og følger vedligeholdelsesplanen i det omfang, det er muligt.

Vi er klar til at vælge malerfirma

Projektet gennemføres i samarbejde med Plan1, der er rådgivende ingeniørfirma på projektet og advokat Bente Alsig, der står for at tjekke kontrakter, lån og forsikring.

Vi forventer at indgå kontrakt med malerfirma, Møllmann, der får hovedentreprisen på projektet.

Vi er i bestyrelsen glade for at være kommet så langt, da vi har afholdt en del møder med rådgivere, fremvist vores trapper af flere omgange og skrevet mange mails, for at komme hertil.   

Senest er der d. 7. juni 2022 blevet afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor en merudgift til projektet på 160.000 kr. blev godkendt.

Vi forventer renoverede trapper i løbet af efteråret

Når kontrakten er underskrevet, kan den endelige tidsplan udarbejdes. Forventningen er dog, at projektet vil blive gennemført i løbet af efteråret 2022.

I forbindelse med renoveringen vil hhv for- og bagtrapper blive lukket for gennemgang i en kortere periode. Dog vil dette ikke ske samtidigt, så det er muligt at komme ind og ud af lejlighederne. Vi vender tilbage med mere information herom, når den endelige plan foreligger.

Hovedtrapperne vil blive malet i de samme farver, som i dag. Bagtrappen vil blive malet i en lysegrå farve, så de lysegrå vandrør synes mindst muligt. Nedenfor ses en oversigt over de opgaver projektet indebærer.

Hvis du har spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte Sanne fra bestyrelsen på 23 96 00 12.

1.bHovedtrapper
01Pudsudbedring af vægge
02Snedkeropretning af træværk
04Nye røgalarmer “long life batteri”
05Maling af vægge, lofter og løb
06Maling af træværk inkl. lejl. døre (kant og fals) og håndfang (ekskl. vinduer)
07Snedkeropretning og maling af hoveddøre
1.cBagtrapper
01Pudsudbedring af vægge
02Udbedring lofter i hatten (ved indgang til loftrum)
03Snedkeropretning af træværk
04Afslibning og lakering af trin/gulv
05Opretning af trin og reposer
06Nye røgalarmer “long life batteri”
07Maling af vægge, lofter og løb
08Maling af træværk inkl. lejl. Døre (kant og fals) og håndfang (ekskl. vinduer)
09Eftergang isolering af rør
10Udbedring af blændede døre