Ophold i cykelkælderen

Øv… Vi oplever desværre at cykelkælderen, og nærmere bestemt barnevognsrummet, bliver brugt som opholdsrum. 


Der bliver røget smøger og hash, og senest har beboere anmeldt hærværk på cykler og barnevogne samt graffiti på væggene. Vi er blevet fortalt, at det endda kunne være nogen fra vores eget ejendomskompleks. 


Vi beder derfor alle om at være ekstra opmærksomme på, hvem der opholder sig i cykelrummet. Ligeledes beder vi alle om at tale med børn og samboende omkring problemet. 


Vi kan ikke acceptere, at cykelkælderen bliver brugt som rygerum, og slet ikke når dette medfører hærværk på beboernes og foreningens materiel. Såfremt ovennævnte dialog ikke sætter en stopper for det, vil vi i fællesskab med ejerforeningen finde på andre løsninger på problemet. 


Tak for jeres forståelse. Lad os hjælpes ad!