FAQ

Nedenfor finder du ofte stillede spørgsmål, som muligvis kan hjælpe dig. Sig endelig til, såfremt du ikke finder svar på dit spørgsmål.

Administrativt

  • Hvornår er der generalforsamling?

    Der er typisk ordinær generalforsamling i april måned.

  • Hvem kan jeg give en fuldmagt til?

    Som udgangspunkt kan du give en fuldmagt til hvem som helst. Vi anbefaler dog, at du giver din fuldmagt til en anden indehaver i foreningen.

  • Ejer jeg min lejlighed?

    Nej. Du ejer retten til at bo i lejligheden. Den ret er tildelt via det indskud, du har betalt til foreningen. Foreningen ejer teknisk set din lejlighed, men du har retten til at bo der. Du har dermed også pligt til at vedligeholde og er ligeledes ansvarlig for installationerne i din andel.

Fællesarealer

  • Må jeg stille min barnevogn, rollator eller lignende i opgangen?

    Nej. Det er ikke tilladt, at have nogen form for oplag på trapperne. Dette inkluderer rollatorer, barnevogne, sko, affald og lignende. Trapperne er af kommunen og brandmyndighederne klassificeret som flugtveje og må derfor ikke benyttes til andet end det. Det betyder, at alle former for oplag skal fjernes.

    Klik her for at se hvordan opgangene skal se ud til enhver tid.

  • Må jeg ryge i opgangene?

    Nej. Det er ikke tilladt at ryge på hverken for- eller bagtrappen.

  • Kan jeg reserverer gården til et socialt arrangement?

    Gården deles med ejerforeningen Applesbys Gaard, og kan ikke reserveres igennem bestyrelsen. Man kan dog sætte venlige skilte op i opgange og på udemøbler.

  • Må jeg ryge i cykelrummet?

    Nej. Det er ikke tilladt at bruge cykelrummet til andet en opbevaring af cykler. Desværre har Ejerlauget oplevet hærværk og unødig opholden i rummet. Du bør derfor være opmærksom på hvem der opholder sig i rummet.

Fremleje

  • Må jeg fremleje min andel?

    Ja. Du må fremleje din andel i op til to år, men tidligst seks måneder efter du er flyttet ind. Du skal sende en lejekontrakt til bestyrelsen. Efter to års fremleje skal du flytte tilbage i din andel i minimum seks måneder inden du igen må fremleje den.

  • Må jeg leje min andel på AirBnB?

    Nej. Det er ikke tilladt at leje din andel på AirBnB.

Indvendig vedligeholdelse

  • Hvad indebærer ‘vedligeholdelsespligt’?

    Vedligeholdelsespligt indebærer, at du som indehaver i foreningen har pligt til løbende at vedligeholde din andel. Det betyder at vægge, gulve, køkken, bad osv. skal udbedres af indehaveren og ikke foreningen. Formålet er at opretholde andelens stand som aftalt ved købsaftalen. En misligholdt andel skal ligeledes finanseres af indhaveren, og foreningen kan ved grelle tilfælde gøre krav på udbedring.

  • Hvem er ansvarlig for mine EL og VVS installationer?

    Du er selv ansvarlig for installationerne i din andel*. Du hæfter derfor selv for udgifter forbundet med udbedring/lovliggørelse af disse. Hvis en installation medfører skade på nabo, over- og underbo er det ligeledes alene dit ansvar.

    I foreningens vedtægter nævnes det, at alle installationer skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt. Ved overtagelse af andel bør du derfor sikre, at alle installationer er udført håndværksmæssigt korrekt.

    *Undtagelsesvis er de lodrette rør, som udgør en del af centralvarmeanlægget.

  • Skal foreningen betale for en punkteret rude?

    Som udgangspunkt, ja. Såfremt det modsatte er gældende, vil det stå i vedtægterne.

    Det giver dog ikke byggeøkonomisk mening at skifte vinduer på må og få, og derfor vil foreningen kollektivt skifte punkteret ruder. Kan du ikke vente, er du velkommen til selv at betale, men bestyrelsen eller administrator kan ikke refundere regninger for en punkteret rude.

  • Der er revner i mit loft og/eller væg. Hvad skyldes det?

    Revner i loft og væg er meget normalt i ejendomme af vores alder. Disse revner kaldes også svidrevner og opstår, når ejendommen giver sig og tørre ind. De er derfor ikke relateret vandskader eller lignende. Svidrevner falder under almindelig vedligeholdelse, og du skal derfor selv udbedre eller betale en fagperson til at udbedre det for dig. Foreningen betaler ikke for udbedring af svidrevner.

  • Må jeg rive en ikke-bærende væg ned?

    Som udgangspunkt, ja. Men da du ved nedlæggelsen af væggen ændre i plantegningen på din andel, kræver det en opdatering af BPR-registeret, som du selv er ansvarlig for.

  • Hvordan etablerer jeg bad i min andel?

    Jævnfør ændring i reglerne fra Københavns Kommune den 10 marts 2020 skal du ikke længere have byggetilladelse til at etablere et bad. Du skal dog ift. foreningens vedtægter §10.1 anmelde enhver forandring i andelen minimum seks uger inden projektet iværksættes. Dette gøres traditionelt set via en standard fuldmagt ved byggetilladelse.

  • Dækker foreningen for skimmel i min andel?

    Skimmelsvamp anses som en overflade svamp, der opstår grundet fugtig indeklima. Som udgangspunkt fjernes eller udbedres skimmel ikke af foreningen, da det er op til indehaveren selv at sørge for godt indeklima. 

    Undtagelsen er, når årsagen for skimmel skyldes noget som foreningen har ansvar for. Det er dog op til den enkelte indehaver at påvise, at de ikke er skyld i skimlen.

Salg

  • Hvem må jeg sælge min andel til?

    Du har indstillingsret i foreningen. Det betyder, at du selv kan vælge en køber, såfremt denne er overens med kravene om medlemsskab.

    Såfremt du ikke har en køber, vil andelen blive udbudt efter følgende rækkefølge:

    1. Nabo
    2. Overbo
    3. Underbo
    4. Internt efter anciennitet
    5. Medlemmers hjemmeboende børn (ved lodtrækning)
    6. Eksternt (ved lodtrækning)

    Du mister din indstillingsret, når du køber internt. Dvs. køber du en anden andel i foreningen, kan du ikke indstille en bekendt til din nuværende andel. Salget af din andel vil derefter udbydes efter ovenstående rækkefølge.

    Er der to indehavere i samme andel, kan den ene indehaver ikke købe internt uden at begge indehavere flytter til den nye andel. Dermed mistes indstillingsretten og den nu frie andel vil blive udbudt efter ovenstående rækkefølge.

  • Hvordan sælger jeg min andel?

    Skal du sælge din andel skal du først få den vurderet af en vurderingsmand. Foreningen har tilknyttet virksomheden Focus2 til vurdering af andele, men du kan som udgangspunkt selv vælge, hvem du ønsker. Vi foretrækker dog Focus2 således at der er kontinuitet i vurderingerne.

  • Må flere indehavere indstille den samme eksterne?

    Ja. Du har som indehaver indstillingsret, hvilket også gælder for eksterne. Derfor må flere indehavere gerne indstille den samme person.